Ydelser
Landstrøm til skibe
Skibe har ikke kun brug for elektricitet, når de sejler på verdenshavene. Mens de ligger ved kaj, har mange skibe også brug for strøm.
Islandske havne har tilbudt landstrøm til skibe fra midten af 70´erne.
Skibe har ikke kun brug for elektricitet, når de sejler på verdenshavene. Mens de ligger ved kaj, har mange skibe også brug for strøm.
Islandske havne har tilbudt landstrøm til skibe fra midten af 70´erne.
Landstrøm til skibe har mange fordele. Det er en miljøvenlig løsning, som gør det muligt at slukke for skibets generator, mens det ligger ved kaj. Dette medfører en forbedring af nærmiljøet, da udledningen af finpartikler fra afbrænding af fossilt brændstof på skibet ophører, og støjforureningen ligeledes mindskes. Islandske havne har hidtil tilbudt landstrøm til mindre skibe, mens landstrømsforsyning til større skibe som fiskeskibe ved landing, fragtskibe, inspektionsskibe, forskningsskibe og kystbåde ikke har været mulig. Årsagen har været manglende forsyningskraft i havnene og at visse skibe ikke har været udstyret til at modtage landstrøm.
Verkis har haft adskillige opgaver i forbindelse med landstrøm til skibe.
Island har med tiltrædelsen af Parisaftalen (FN´s rammekonvention om klimaforandringer 2016) forpilgtet sig til at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grad. Den islandske regering har framlagt en klimahandlingspakke med en oversigt over veje til nedbringelse af CO2 udslip. Der er brug for store tiltag, blandt andet i form af et energiskift i transportsektoren. Energiforsyningen til havne og kajer skal udbygges, inden det er muligt at tilbyde den nødvendige energi. Landstrøm til skibe er en miljøvenlig løsning og er en af hovedindgrebene, som den islandske regering lægger vægt på i sin klimahandlingspakke. Verkis bidrager i processen med formidling af viden og erfaring.
Verkis´ rådgivere følger nøje udviklingen inden for landstrømsforsyning i andre lande og har deltaget i landstrømsopgaver over hele landet for havne og energiselskaber.